VELORBIS® Mobii er en ny funktionel og brugervenlig designladcykel med et væld af anvendelsesmuligheder til bl.a. transport af børn eller som cargo ladcykel til din virksomhed. Det er lykkedes med denne transportcykel at kombinere høj kvalitet, høj funktionalitet og iøjnefaldende design i en perfekt balance. Kvalitetscyklen er håndbygget i Danmark.
Vores trehjulede cykel eller Triken, som den populært kaldes, kan fås med to forskellige børnekasser og er designet til den trendy børnefamilie. Kvalitetscyklen er som standard udstyret med stærke dobbeltbundede aluminiumsfælge, skivebremser på forhjulene med integreret parkeringsbremse, fodbremse, SRAM 5-gears eller 7-gears hjulnav, meget kraftige lukkede vedligeholdelsesfri kuglelejeføringer i såvel forbro som styretøj. Dette giver en høj lasteevne på op til 100 kg og en let og behagelig styring. Kvalitetsladcyklen har inden for sin klasse en meget lille venderadius. Som en nyhed kan vi nu tilbyde Mobii ladcyklen med komplet indbygget elmotor (250w) og batterier.
Kassen er som standard opbygget i kraftig brandhæmmende og UV stabil polyethylen. Alle komponenter er godkendt i henhold til RoHs direktivet. Kassen bygges i to modeller til børnetransport: Én lille kasse til to børn og en stor kasse til fire børn. Begge kasser er høje, behagelige og driftssikre til børn op til otte år. I kassen til to børn kan der monteres en polstret børnebænk til to personer samt tilhørende ryglæn. Ligeledes kan man fjerne bænken og placere jeres egen barnestol. I kassen til fire børn er der mulighed for at montere to klapsæder og tilhørende sæderyg til to ekstra børn.
Transportkassen til børn omslutter og beskytter børnene og yder en ekstra sikkerhed, idet rammen er opbygget som en lukket forstærket ramme uden hjørner. Til begge kasser findes et bredt udvalg af udstyr. Vi har bl.a. udviklet en smart kaleche, som kan monteres på under et minut. Kalechen placeres elegant i kassen, når den ikke er i brug.
Cykelstellet på denne design-ladcykel er opbygget af kraftige kvalitetsstålrør, men grundet ladcyklens unikke stelkonstruktion er trikens egenvægt usædvanlig lav. En stiv stelkonstruktion giver optimal energiudnyttelse og en let fremdrift. Transportcyklens konstruktion medfører brugervenlig indstigningshøjde, lav lastehøjde og god stabilitet, hvilket er altafgørende kriterier for ladcykler. Stellet har endvidere fået en grundig forbehandling og en stærk pulverlakering. Stellet kan bestilles i specialfarver - kontakt os for nærmere information herom.
Transportcyklen til din virksomhed
Mobii transportcykel er perfekt som ladcykel/budcykel, for samtidig med, at firmacyklen har en lasteevne på op til 100 kg, bibeholder den samtidig sine fremragende og stabile køreegenskaber. Budcyklen er således særdeles velegnet til transport af tungt udstyr og kan benyttes af alle små selvstændige erhvervsdrivende, lige fra håndværkeren, der dropper sin lærling og værktøjskasse af inde i bymidten, til fotografen med sit tunge fotoudstyr og den lille købmand, kiosken samt restauranten og pizzeriaet, der tilbyder udbringning af varer.
Mobii budcykel er transportcyklen med de mange anvendelsesmuligheder og som også kan bruges til at give dit firma eller forretning en original visuel branding. Skilt den op med dit logo og stil den ude foran din butik eventuelt med dine varer på display på ladet! Ligemeget hvad, du bruger din Mobii ladcykel til, så fungerer den som et mobilt visitkort i gadebilledet.
Vi trykker gerne dit firmalogo på ladcyklens kasse! Læs mere om vores firmacykelkoncept her. Kom forbi en af vores butikker og lad os drøfte dine muligheder med Mobii-triken som firmacykel!
Kassen bygges i to modeller: En lille kasse (h: 52 cm x b: 60 cm x l: 79 cm) til 2 børn eller mindre transportbehov samt en meget rummelig kasse til 4 børn (h: 53 cm x b: 60 cm x l: 90 cm) til de helt store transporter. Til begge transportkasser findes et bredt udvalg af udstyr. Vi har bl.a. udviklet en smart kaleche, som kan monteres på under et minut. Kalechen placeres elegant i kassen, når den ikke er i brug. Ønsker man en mindre løsning, har vi udviklet et frontdækken, der dækker fladt hen over transportkassen.
| Variant | Varenr | Pris | Tilbud | Billede | Lager | |
| Velorbis Mobii | Velorbis Mobii | DKK 14.500,00 | Læg i kurv | |||
| Alle priser er anført inkl. moms | ||||||





